Din kurv

En sæson i Val Thorens - komplet guide

Lavet af Martin Weinkouff,


Går du og leger med tanken om at tage en sæson på ski/snowboard eller er du bare nysgerrig efter hvordan livet i et skiresort er? I så fald er du kommet til rette sted, for her vil jeg dele mine erfaringer om hvordan man får det meste ud af sin sæson.

 

Men først, lidt om mig selv. Mit navn er Mathias Skaarup, jeg er 20 år gammel og er netop hjemvendt fra min første sæson på ski, som fandt sted i Val Thorens. Jeg var sammen med mine kammerater Chris og Daniel, og samtidig skød vi en Youtube-serie kaldet ‘‘Young Guns Collective’’ hvor vi dokumenterede alt fra natteliv og skiløb, til madlavning og arbejde. Vi oplevede selv, at det var lidt af en jungle at planlægge sådan et ophold når man ikke er inde i miljøet. Det er også en af grundende til, at jeg sagde ja, da drengene fra Powderstore spurgte om jeg ville lave dette indlæg til bloggen.

 


Men nok om mig, videre til guldkornene.

Først og fremmest er det vigtigste, før du begynder at planlægge turen, at du afgør med dig selv hvad du forventer og ønsker at få ud af din sæson. Vil du være skibums i den mest bogstavelige forstand, og feste hver aften og kun stå på ski fra 13 til 16 på de dage hvor vejret er godt? Eller vil du være den seriøse skiløber, der står ved liften 15 minutter før den åbner hver morgen, og ikke så ofte smider moves i byen? Uanset hvad du er til, så er det ekstremt vigtigt, at du selv er klar over, hvad dine forventninger er, og ikke mindst at du sikrer dig, at dine sæson buddies' ambitionsniveau er det samme – ambitionsniveauet er noget af det vigtigste du skal forholde dig til.

 

Ting du skal overveje:
  • Hvor meget vil du stå på ski?
  • Hvor meget vil du feste?
  • Hvilken form for skiløb vil du fokusere på? (Freestyle, Off-Piste, Piste, etc.)
  • Hvor meget, og hvornår på dagen vil du arbejde?
  • Hvor mange er du klar til at bo sammen med?
  • Hvor meget rod er du klar til at bo i?
  • Hvor meget privatliv forventer du?
  • Hvor meget er du klar til at gå i underskud på din sæson (eller spare op før)?

 

Ovenstående punkter er efter mine erfaringer, de vigtigste overvejelser, inden du begynder at planlægge din tur nærmere. Men hvad så når det kommer til selve planlægningen? Hvordan griber man lige det an? Det første er selvfølgelig at vælge destination.


Når der skal vælge destination er det vigtigt at du har styr på dine prioriteter. Fx har Val Thorens, som jeg selv netop er vendt hjem fra, verdens største udvalg af pister, et par acceptable parker og gode off-piste muligheder. Derudover er der et veletableret dansk miljø dernede, hvilket gør det nemmere at få fat i et job og en lejlighed. Til gengæld er Val Thorens uden tvivl et fest-resort hvilket resulterer i, at de fleste (uanset hvor gode intentioner de havde før sæsonen) ender med at bytte skiløbet ud med fadbamser på den lokale Café Snesko. Desuden er de fleste lejligheder ret små, i forhold til hvor mange man bor i dem, og det er uden meget privatliv. I den anden ende af skalaen har vi et sted som Mammoth i Californien. Mammoth har rygte for at være et af verdens bedste steder for freestylere og tilbyder desuden en del off-piste og piste. Man bor oftest i huse i stedet for lejligheder, hvilket gør at man har en del mere plads, og alt efter hvordan huset er inddelt, også mere privatliv. Alderen for at kunne købe alkohol i USA er som bekendt 21 hvilket gør at festlivet er mere begrænset, og oftere foregår i form af privatfester, da mange ikke kan komme ind på barer og klubber. Til gengæld er det så godt som umuligt at få arbejdstilladelse og en sæson i guds eget land kan derfor hurtigt blive en dyr omgang.

Mit bedste bud er at prøve at danne sig et overblik over hvilke skisportssteder der passer bedst til dine behov. Spørg blandt venner, google og spørg på Facebook grupper som ‘’Skibums 2015’’ (eller hvad den hedder når du skal afsted) eller ’’Seasonaires of Val Thorens’’.

 

Når du har fundet dit resort, skal du have styr på en række andre musts, før du kan tage afsted på dit livs skiferie. Det vil være umuligt for mig at lave en dybdegående vejledning af hvad du skal huske til alle verdens destinationer, så jeg har prøvet at give et par fifs du kan tænke over når du planlægger din tur.

 

  • Arbejde ved f.eks. skibutik/udlejning
    Tænk over - mængde arbejde, løn (husk skat og feriepenge), fordele (gratis skiservice, gratis mad, uddannelse, etc.)

 

  • Skiudstyr
    Køb 2 sæt ski, et off-piste og et piste eller park. Køb et lavinesæt (gør det). Tænk over - ABS rygsæk, vokse kit, camel bag (genialt), goggles med linser der kan udskiftes. (Du kan naturligvis også købe Powderstores Out Of goggles med 'The One' linsen, som kommer igen til næste sæson. Læs om dem her).

  • Rejseforsikring
    Spørg mor.

 

  • Mobilabonnent
    Prøv at få data med (gør livet meget nemmere). Kan selv anbefale Telia og 3. Tænk over - hvilke abonnementer har din rejse buddies, er det en fordel at have det samme og hvor meget skal du ringe hjem, samt roame.

 

  • Transport
    Tænk over transport fra lufthavn til resort (ofte her man kan spare en masse).

 

  • Budget
    Få et overblik over din økonomiske situation (hver realistisk).

 
Nu har du fået planlagt hele din tur og er klar til at indtage pisterne! Inden du tager afsted vil jeg give dig mine personlige guldkorn, som jeg ville ønske nogen havde fortalt mig i starten af sæsonen. Husk at disse selvfølgelig er farvet af mine personlige preferencer og ikke vil passe til alle, men anyways…

 

  • Det er ovre før du får set dig om
    Lad være med at udskyde tingene. Sæsonen går hurtigt og næsten alle tager hjem fra deres første sæson og ønsker at de havde stået mere på ski, smidt større tricks og gennerelt gjort flere af de ting man ikke kan hjemme i Danmark.

 

  • Varm op hjemmefra og hav altid øl i køleskabet
    En af de størte pengeslugere er at tage i byen, så varm op hjemmefra med nogle venner og sørg for at du ikke står uden øl når supermarkedet har lukket.

 

  • Find et engageret crew 
    Det vigtigeste for at udvikle sine skills som rider er at have et godt crew der støtter hinanden og er gode til at komme tidligt ud.

 

 

 

 

 

Mathias Skaarup Schmidt - Young Guns Collective

videos de estado islamico mata

Maj 8, 2018

Cf. l’article « Coran » dans l’Encyclopaedia of Islam. http://www.m-islam.fr/les-fitnas-au-cham-ne-cesseront-jusqua-la-fin-des-temps/

Carlinda

December 1, 2016

That’s really shwerd! Good to see the logic set out so well.

Søren Jungersen

Maj 26, 2016

Klasse indlæg!! Og Alexander har virkelig ret. Der er rigtig meget rabat at komme efter, hvis man efterspørger det!

Alexander

Maj 9, 2016

Spørg altid efter sæson rabat! Stort set hele byen giver 10% + supermarkederne.

Skriv en kommentar: